Salgsbetingelser
Navigation:
Forside
» Salgsbetingelser
BEMÆRK: Kun salg til erhvervsdrivende.
Betingelser for internetkøb via denne hjemmeside:
Kunder der ikke er oprettet som bruger har mulighed for at handle kontant med dankort eller kreditkort. Første gang du handler her på siden får du efterfølgende tilsendt et bruger id og password. Det er vigtigt at bruge det samme bruger id næste gang du handler. Har du spørgsmål til nedenstående betingelser eller din samhandel med os, er du velkommen til at kontakte vort kundecenter på tlf. 86 15 20 26 eller e-mail: info@barutservice.dk.
Betaling: kontant
Onlinebetaling kan ske med følgende betalingskort: Dankort/VisaDankort.
Levering: Ufranko over hele Danmark
Registrerede kunder:
Er du allerede oprettet som kunde hos os, er dine betingelser og aftaler som ved al øvrig handel.
De priser, du ser på vor hjemmeside, afspejler den til enhver tid gældende aftale, du har med os. Det vil sige, at eventuelle rabatter er fratrukket vor listepris. Hvis du ønsker at betale online kan det ske med dankort eller kreditkort.
Priser
Priserne vises i DKK og hvor intet andet fremgår, er priserne angivet ekskl. moms.
Når du samler dine ordrer sparer vi ekspeditionsomkostninger. Besparelsen giver vi videre til dig således: Ordrestørrelse netto (ekskl. moms og afgifter.)
kr. 2.000 - 2.499 prislistepriser fratrækkes 5%
kr. 2.500 - 4.999 prislistepriser fratrækkes 10%
> kr. 5.000 prislistepriser fratrækkes 15%
På KED- og Alron produkter vil emballageafgift (punktafgift) blive opkrævet særskilt.
Betaling
Netto kontant (ingen kasserabat). Kredit kun efter aftale.
Barut Service ApS forbeholder sig ejendomsretten for alle leverede produkter indtil den fulde købesum er betalt.
Efter forfaldsdato beregnes rykkergebyr kr. 100,00. Der beregnes renter efter forfaldsdatoen. Overfor erhvervsdrivende beregnes rente med 2 % pr. påbegyndt måned fra forfaldsdatoen til betaling sker.
Leveringsbetingelser
Der leveres fragtfrit i Danmark (Færøerne og Grønland undtaget) ved køb på DKK 2.000,- (ekskl. moms) eller derover. Ved køb under DKK 2.000,- (ekskl. moms), opkræves fragt.
Alle angivne leveringstider er alene vejledende og medfører ikke forsinkelsesansvar for Barut Service ApS, medmindre andet er udtrykkeligt og skriftligt aftalt.
Transportskader og manglende kolli
Hvis der ved modtagelse af varer konstateres manglende kolli eller transportskader på varen eller emballagen, skal modtageren straks påtale dette overfor transportøren og gøre påtegning på fragtbrevet eller følgesedlen. Samtidig skal Barut Service ApS informeres, så der kan træffes aftale om eventuel ny forsendelse eller kreditering.
Reklamationer vedr. fejl eller mangler ved varen
Kunden skal umiddelbart efter varens modtagelse kontrollere, at antal og vare stemmer overens med det bestilte og med følgesedlens oplysninger. Ved uoverensstemmelser kontaktes Barut Service ApS. Reklamationsretten følger lovgivningen.
Produktansvar
Forsikring er tegnet i henhold til normalt gældende forsikringsbetingelser for produktansvar. Om erstatning for tab gælder dansk rets almindelige regler. Barut Service ApS er tilsluttet SPT's brancheankenævn.
Værneting
Som værneting for enhver tvist, som udspringer af nærværende aftale, er aftalt Barut Service ApS´ hjemsted med værneting i Århus. Dansk ret finder anvendelse ved afgørelsen af enhver tvist mellem parterne.
Returnering af varer
Fortrydes købet, kan varen efter forudgående aftale returneres til Barut Service ApS inden 14 dage. Fristen løber fra det tidspunkt, hvor varen leveres, så varen skal være afleveret til Post Danmark eller anden fragtmand inden udløbet af fristen. Returneringen sker for kundens regning og risiko.
Specielt hjemtagne varer tages ikke retur, med mindre der er leveret forkerte eller defekte varer. Varen skal altid returneres i original og ubeskadiget emballage og skal være ledsaget med oplysning om faktura- eller følgeseddelnr., samt antal og årsag til returneringen. Returneringen sker for kundens regning og risiko. Hvis kunden returnerer varen senere end 14 dage fra fakturadato fratrækkes beløbet 25 %. Efter 30 dage tages varen ikke retur.
Tilgodehavender for returnerede varer krediteres og indestår på kundens konto hos Barut Service ApS. Hvis der ikke er sket nye køb, hvor tilgodehavendet kan komme til anvendelse inden for 3 måneder, returneres resttilgodehavendet. På anfordring kan tilgodehavendet overføres til angivet bankkonto.
Forbehold
Der tages forbehold mod trykfejl, udsolgte eller udgåede varer, samt prisændringer. Alle leverancer er underkastet sædvanlige forbehold om force majeure samt øvrige forhold, som vi er uden indflydelse på.
Emballage
Al emballage er inkluderet i prisen. Plastemballage (KED-produkter) kan afleveres til forbrænding uden miljøproblemer, (dog dannes CO2 ved forbrænding). Plasttromler tages retur efter forudgående aftale.
Af tekniske årsager kan rumindholdet i den enkelte emballageenhed afvige +/- 3 % fra det angivne rumindhold.
Returnering af Europapaller: Manglende returnering af Europapaller (hel og ½ paller) vil blive faktureret med kr. 85,-
Produkter
Alle KED rense- og rengøringsmidler er udviklet og produceret på egen fabrik. KED-produkter i flasker sælges kun i hele pakninger.
Service og reparation
Barut Service ApS udfører ikke service og reparation af rengøringsmaskiner, men henviser til producenten. Ved behov for service og reparation i garantiperioden, skal henvendelsen ske til Knud E. Dan A/S som forhandler.
Barut Service ApS: tlf. 86 15 20 26 Fax 86 15 20 16
E-mail: info@barutservice.dk er åben hele døgnet.
CVR: 30208846